Amerikanerne formår gang på gang at få mig til at trække på smilebåndet med deres sælsomme af blanding kristen fundamentalisme, overbeskyttende adfærd, snusfornuft, naivitet og mest af alt deres uovertrufne ignorans.

Jeg sad helt uskyldigt og så en, ja amerikansk, komedie, Water Boy, der faktisk også skildrer selvsamme holdning til amerikanerne lidt. Man bør måske specificere, at når jeg siger amerikanere, tænker jeg mest en dels på de mere sydstatslige amerikanere. De såkaldte Red Necks. Men altså, her sad jeg blottet for bekymringer og så Water Boy, hvori der indgår en sang, jeg havde hørt før i Guitar Hero III. Til de, der ikke kender Guitar Hero, er det et spil, hvor man spiller på en form for forenklet gutiar, og så gælder det om at ramme de knapper, skærmen fortæller dig, du skal ramme. Denne sang bærer et vist “hill-billy-kinda-feel”, som jeg syntes var meget sjovt. Så jeg ville lige finde ud af sangens navn, kunstner og måske endda høre den originale version.

Jeg finder ud af, at sangen hedder “The Devil Went Down to Georgia” og er lavet af Charlie Daniels Band i 1979. Det er i sig selv ikke det sjove. Jeg læste lidt videre og fandt ud af lidt dit og dat, som fx at teksten omhandler en ung, gæv gut fra Sydstaterne, der spiller violin. Pludselig træder selveste Djævelen frem foran ham i højeste, hornbesatte skikkelse. Denne udfordrer vores gæve gut til en Violin-duel. A violin face off! Og som traditionen i tuttenuttet, amerikansk kultur byder det, er her selvfølgelig tale om en non-violent violin face off. Desuden vinder vores helt, Johnny, selvfølgelig duellen uden problemer. Med andre ord en rigtig happy ending.

Det sjove er så, at ham her Charlie Daniels viser sig at være stærkt utilfreds med det faktum, at hans mesterværk af et over-romantisk stykke violin-hurlumhej er med i spillet Guitar Hero 3. Jeg tænkte sådan lidt: “Ja, ja. Han er jo kunstner. Det er sikkert noget med hans hellige korstog mod de store firmaer og så videre”. Jeg bliver så linket videre til hans pressemeddelelse, hvori han udtrykker sin modvilje mod at indgå i GH3. Det skal læses her for at forstå resten af indlægget: http://www.charliedaniels.com/soapbox-2008/soapbox-2008-040408.htm.

Nu har jeg selv spillet GH3 rigtig meget, og jeg kan derfor med oprigtighed i sjælen sige, at der nok ikke er nogen, der bliver sindssyge udelukkende af GH3 og scenarierne, der indgår heri. Der er tale om en stærkt karikeret Djævle-figur, som alle mennesker med lidt omløb i kasketten blot vil grine af. Men vores kære Charlie ævler derudad om, at det er skadeligt for vi unges letpåvirkelige sind. Og så begynder jeg at grine.

Forresten, her er den omtalte sang. Charlie Daniels Band, 1979, “The Devil Went Down to Georgia”: http://www.youtube.com/watch?v=6dTelwkDdBc.

Og her er det omtalte scenarie i GH3: http://www.youtube.com/watch?v=5S0VnHmFkwY&feature=related.

Desuden er her et billede af den noget så uhyggelige og direkte psykose-skabende Lou fra GH3:

Læg en kommentar